Indhold
Vitaminer
- D vitamin(D3 + D2)
- B9 vitamin(folat)
- B12 vitamin(cobalamin)
Mineraler
- Calcium
- Magnesium
- Fosfat
- Jerndepot(ferritin)

Vitamin D, B12 og B9 (folat/folinsyre) er vigtige vitaminer, som bidrager til en række centrale funktioner i kroppen. De spiller blandt andet en rolle i energiomsætningen, immunforsvaret og nervesystemets normale funktion. Derudover er vitaminerne vigtige for dannelsen af røde blodlegemer samt for kroppens celler og generelle velbefindende. Mangel på disse vitaminer kan blandt andet medføre træthed, koncentrationsbesvær og nedsat energiniveau.
Calcium, magnesium og fosfat er vigtige mineraler, som indgår i en lang række af kroppens normale funktioner. De spiller blandt andet en central rolle i energiomsætningen samt i normal funktion af muskler og nervesystem. Derudover er mineralerne essentielle for opbygning og vedligeholdelse af knogler og tænder, og ubalance i niveauerne kan påvirke både muskelfunktion, energiniveau og kroppens generelle velbefindende.
Ferritin er kroppens vigtigste lagerprotein for jern og bruges til at vurdere kroppens jernreserver.
Lave ferritinværdier kan være tegn på jernmangel, mens forhøjede værdier kan ses ved blandt andet inflammation eller leversygdom.
Ferritin giver ofte et mere præcist billede af kroppens samlede jernlager end jern i blodet, da jernniveauet kan svinge meget i løbet af dagen.
Denne blodprøvepakke giver et overblik over kroppens vitamin- og mineralbalance. Analysen omfatter udvalgte vitaminer, jernstatus samt centrale mineraler, der spiller en vigtig rolle for energi, muskler, væskebalance og kroppens generelle funktion.
Den kan bruges til at identificere tydelige afvigelser, som kan have betydning for energi, muskelfunktion, væskebalance og generel sundhed, samt danne grundlag for livsstils- og kostovervejelser.
Prøven viser ikke kroppens samlede vitamin- eller mineraldepoter og kan ikke alene bruges til at stille en diagnose eller vurdere knoglestyrke eller kostindtag.
Hovedparten af kroppens mineraler er bundet i knogler, tænder og andre organer, derfor vil en blodprøve med al sandsynlighed kun vise en brøkdel af det reelle niveau af mineraler og vitaminer i kroppen. Er du i tvivl om du har nok vitaminer og mineraler, så er det i stedet vigtigere at fokusere at spise en varieret kost.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan foretage udredning eller stille diagnoser udfra en blodprøve.
Blodprøver udføres ikke på børn under 18 år.
Vi forbeholder os retten til at sige nej til blodprøvetagning uden yderligere begrundelse.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.