En donation der redder liv
Hvert år har 150-160 for tidligt fødte og svært syge nyfødte brug for akut transport til Rigshospitalet, hvor de kan modtage højt specialiseret intensivbehandling. Børnene kommer fra hospitaler over hele landet, og transporten sker ofte inden for de første kritiske timer efter fødslen – i et kapløb med tiden.
Den nye babylance gør det muligt at påbegynde intensiv behandling allerede undervejs – med den nyeste teknologi og plads til at handle hurtigt, selv når hvert sekund tæller.
De to nye Babylancer indgår nu som en del af det daglige akutte beredskab i Region Østdanmark.

