Vi tilbyder TBE vaccination i Hornbæk og Tisvilde >> Book tid <<

 

da
Da En
ionicons-v5-f
Book

Difteri- og stivkrampe

 

Difteri og stivkrampe er alvorlige infektioner, som stadig forekommer i mange dele af verden. En vaccination beskytter effektivt mod sygdommene og anbefales som en del af basisbeskyttelsen – især hvis det er mere end 10 år siden din sidste vaccine eller før du skal ud at rejse.

Book tid til difteri- og stivkrampe vaccination

Book tid til difteri- og stivkrampevaccination

Hvad er difteri?

Difteri er en alvorlig bakterieinfektion, der skyldes bakterien Corynebacterium diphtheriae. Sygdommen rammer typisk luftvejene, især hals og mandler, men kan også forekomme som en hudinfektion.

Bakterien danner et giftstof (toksin), som kan skade kroppens væv og i alvorlige tilfælde påvirke hjerte og nervesystem. I luftvejene kan infektionen danne en tyk, grålig belægning i halsen, som kan gøre det svært at trække vejret.

De første symptomer er ofte feber, ondt i halsen, hævede lymfeknuder og almen utilpashed. Hvis sygdommen udvikler sig, kan der opstå vejrtrækningsbesvær og alvorlige komplikationer.

Difteri smitter fra person til person via dråber fra hoste og nys eller ved tæt kontakt med en smittet person eller sårinfektion.

I Danmark er difteri meget sjælden på grund af det høje vaccinationsniveau, men sygdommen forekommer stadig i flere dele af verden.

Læs mere om difteri i Patienthåndbogen

Hvad er stivkrampe?

Stivkrampe (tetanus) er en alvorlig infektion, som skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i jord, støv og snavs og kan komme ind i kroppen gennem sår i huden. Når bakterien formerer sig, producerer den et giftstof (tetanustoksin), som påvirker nervesystemet og kan føre til muskelstivhed og smertefulde kramper.

De første symptomer er ofte stivhed og kramper i kæbemusklerne (såkaldt “lockjaw”), hvorefter stivheden kan sprede sig til nakke, ryg og resten af kroppen. I alvorlige tilfælde kan kramperne påvirke vejrtrækningen og være livstruende.

Stivkrampe smitter ikke fra person til person. Infektionen opstår typisk, når et sår bliver forurenet med jord eller snavs, hvor bakteriesporer kan overleve i mange år.

I Danmark er sygdommen meget sjælden på grund af vaccination, og der registreres typisk kun 0–2 tilfælde om året

Læs mere om stivkrampe i Patienthåndbogen

Vaccination mod difteri og stivkrampe

DiTe Booster

Vaccinen mod difteri og stivkrampe indeholder inaktiverede giftstoffer fra bakterierne, også kaldet et toksoid. Det betyder, at vaccinen ikke kan give sygdommen, men stimulerer immunforsvaret til at danne antistoffer mod toksinet.

Hvis man senere udsættes for bakterien, kan immunforsvaret hurtigt neutralisere giftstoffet og forhindre sygdom.

Vaccinen gives nogle gange som en kombinationsvaccine, der samtidig beskytter mod eks. kighoste eller polio.

Efter en booster-vaccination er man beskyttet mod difteri og stivkrampe i mindst 10 år. Derfor anbefales en revaccination hvert 10. år for fortsat beskyttelse

Ved rejser anbefales det generelt, at man er opdateret med difteri- og stivkrampevaccination inden for de sidste 10 år.

Det er særligt relevant hvis:

  • Du rejser til områder med begrænset adgang til sundhedsydelser
  • Du skal opholde dig i naturen eller arbejde med jord
  • Du planlægger længere ophold eller backpacking.

Hvis det er mere end 10 år siden sidste vaccination, anbefales en boostervaccine inden afrejse.

Book tid til difteri- og stivkrampevaccination

Læs mere om DiTeBooster hos SSI

Tilskud til vaccination om du er medlem i sygeforsikringen “danmark”

Sygeforsikring ’danmark’ giver tilskud til din vaccination med 50% for alle voksne aktive medlemmer i gruppe 1, 2 og 5, og 75% til aktive medlemmer mellem 16 og 25 år. Vi indrapporterer elektronisk, så husk at fortælle, hvis du er medlem i “danmark” inden du betaler. Vi gør også opmærksom på, at der går et par dage fra “danmark” har informationen fra os, til den kan ses på “Min Side” hos dem.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Søg
Cookie popup text cookiebox_link_text.
cookiebox_nobtn_label
Cookie popup accept button