Kropsanalysen ser det øjet ikke ser
som har betydning for formen
En del af Konditest Plus er en måling på en avanceret vægt – Tanita. Den sender små elektriske signaler rundt i kroppen, og måler dens præcise sammensætning. Den analyserer også kroppens biologiske alder – også kendt som bodyage. Analysen viser både mængde og fordeling af muskler, væske, knogler og fedt i kroppen.
Når det gælder fedt, så er det ikke kun det fedt man eventuelt kan se, som har betydning for form og helbred. Lige så vigtigt for sundheden er, hvor fedtet er placeret rundt om de indre organer. Er der enten for meget eller for lidt af det indre fedt, er det en indikation på, at man er i risikozonen for en række livsstilssygdomme. Kropsanalysen måler fedtet om de indre organer, og derfor kan en Konditest plus også give mulighed for at forebygge.